Min idrætsbiografi
Når jeg generelt tænker tilbage på mine
idrætsoplevelser i skolen, mindes jeg dem som gode og fede tider. Jeg var så
heldig, at have en idrætslærer gennem hele folkeskolen, som gjorde en dyd ud
af, at lære os, hvordan man på rigtig vis, dyrker de forskellige sportsgrene.
For mig betød det, at det var sjovt at spille volley, fodbold, badminton,
rundbold osv. Men det fedeste var, når vi i vinterperioderne fik lov til at
finde alle redskaberne frem i gymnastiksalen, og legede krig. Det var en
fantastisk frihedsfølelse, og mulighed for leg og generelt overskridelse af
grænser konstant.
Men selvom krig var en barndomsoplevelse jeg husker
med stor glæde og entusiasme, var det alligevel ikke nok til at tilfredsstille
min lys for sport og idræt. Så mange forskellige sportsgrene er det blevet til i
årenes løb. Alt fra spejder, håndbold, fodbold, badminton, gymnastik, dans,
fitness og løb. Men mest af alt, blev
det til fodbold og badminton. Jeg endte med at spille badminton og fodbold
gennem størstedelen af min folkeskoletid. Begge sportsgrene hænger stadig ved,
men ikke på fast ugentlig plan, endnu. Ikke altid har det været lige sjovt at dyrke
fodbold og badminton, nederlagene kom i perioder, og de tabte kampe satte sit
præg på mig. Men det gjorde blot, at lysten til at blive bedre, blev større. Og
her gjorde min far en kæmpe indsats. På trods af jeg kun så ham hver fjortendes
dag, brugte vi meget af tiden i en gymnastiksal med at øve badminton. Han lærte
mig rigtig mange slag og motiverede mig til at øve og øve. Han har altid bakket
op om min idræt, og opfordret mig til at motionere. Han er selv idrætslærer, og
kender vigtigheden i at holde sig aktiv. Når jeg tænker tilbage på den bedste
idrætsoplevelse i skolen, kan jeg også huske den værste, som var til
landsstævne i atletik. Vi havde ikke nogle sprintere på holdet, og jeg skulle
derfor løbe 60 meter løb, ikke min stærkeste side. Jeg kom ind som nummer chok,
og den følelse jeg stod med bagefter, af skuffelse og nederlag, var
forfærdelig.
Interessen for fodbold og badminton er der stadig, men
bliver ikke dyrket som før i tiden. Jeg
har netop gennem mit job på Kajakhotellet på Amager, påbegyndt at sejle i kajak
en rigtig dejlig og befriende sport, også selvom jeg i den forbindelse altid
har turister med ude i Christianshavns kanaler. Derudover har jeg taget kursus
i kite-surfing og netop købt mit eget udstyr. Men er stadig på begynderniveau,
og det er en sportsgren der kræver rigtig meget øvelse. Dog er man afhængig af
vejret, så er ikke kun styret af hvordan mit eget skema giver plads til at
surfe, men også hvornår vinden fortæller, at nu er muligheden der. Jeg nyder
det ekstreme i det, at det ikke er helt ufarligt og gør at jeg konstant kan
udfordre mig selv. I vinterhalvåret forsøger jeg at komme på skiferie så meget
som muligt. Her kører jeg både ski og snowboard. Dog mest snowboard. Jeg nyder
denne sportsgren, men ikke kun pga. farten og spændingen, men også hele miljøet
omkring skiferie. Min primære idrætsaktivitet for tiden er power-walk og
fitness. Forsøger at komme afsted et par gange om ugen.
Min fremtid skal bestå af meget idræt. Skal i gang med
at spille badminton igen, og kite-surfing har virkelig fundet min interesse. 2
sportsgrene jeg ved, at jeg stadig er i stand til at dyrke om 20 år.
Hov endnu en kite-surfer. I er seje kvinder!!!
SvarSlet