Dansk - præsentation til praktik

min boldspilsprofil

Som værende en god boldspiller, vil jeg betegne det som væsentligt at have overblik over et spil, en bane og sine medspillere. At have overskud og teknisk snilde på banen. Om jeg besidder disse kvaliteter, svinger lidt fra spil til spil. Men vil betegne mig selv som en holdspiller. Jeg går meget op I, at alle fra holdet er med og føler er en del af et team. Jeg  lærer gerne fra mig, samt modtager gerne råd og vejledning for at lære nyt.

 

Boldspil handler for mig, ikke kun om at vinde, men ligeså meget om at være med, og føle man rent socialt får noget ud af det. Der er ikke nogen værre følelse, end at forlade en bane, og føle man har fejlet og ikke levet op til sit holds forventninger. I sådanne tilfælde må det være holdet og trænerens opgave, og få mest ud af alle profiler på banen. Jeg føler selv, at jeg sagtens kan blive meget bedre til boldspil generelt. Min kondition kan kun forbedres og i takt med det, tror jeg, at jeg automatisk vil finde mere overskud og overblik på banen. Samtidig kan min kommunikation også blive bedre. Jeg forsøger så vidt mulig, at kommunikere når jeg er spilbar, men måske jeg også kan kommunikere ud, hvad jeg forventer at gøre I mit spil. Jeg vil betegne mig selv som boldkyndig, der er mange ting at arbejde med, men lærer hurtigt og har en grundlæggende erfaring med mig.

Idræt - biografi

Min idrætsbiografi

 

Når jeg generelt tænker tilbage på mine idrætsoplevelser i skolen, mindes jeg dem som gode og fede tider. Jeg var så heldig, at have en idrætslærer gennem hele folkeskolen, som gjorde en dyd ud af, at lære os, hvordan man på rigtig vis, dyrker de forskellige sportsgrene. For mig betød det, at det var sjovt at spille volley, fodbold, badminton, rundbold osv. Men det fedeste var, når vi i vinterperioderne fik lov til at finde alle redskaberne frem i gymnastiksalen, og legede krig. Det var en fantastisk frihedsfølelse, og mulighed for leg og generelt overskridelse af grænser konstant.

Men selvom krig var en barndomsoplevelse jeg husker med stor glæde og entusiasme, var det alligevel ikke nok til at tilfredsstille min lys for sport og idræt. Så mange forskellige sportsgrene er det blevet til i årenes løb. Alt fra spejder, håndbold, fodbold, badminton, gymnastik, dans, fitness og løb.  Men mest af alt, blev det til fodbold og badminton. Jeg endte med at spille badminton og fodbold gennem størstedelen af min folkeskoletid. Begge sportsgrene hænger stadig ved, men ikke på fast ugentlig plan, endnu.  Ikke altid har det været lige sjovt at dyrke fodbold og badminton, nederlagene kom i perioder, og de tabte kampe satte sit præg på mig. Men det gjorde blot, at lysten til at blive bedre, blev større. Og her gjorde min far en kæmpe indsats. På trods af jeg kun så ham hver fjortendes dag, brugte vi meget af tiden i en gymnastiksal med at øve badminton. Han lærte mig rigtig mange slag og motiverede mig til at øve og øve. Han har altid bakket op om min idræt, og opfordret mig til at motionere. Han er selv idrætslærer, og kender vigtigheden i at holde sig aktiv. Når jeg tænker tilbage på den bedste idrætsoplevelse i skolen, kan jeg også huske den værste, som var til landsstævne i atletik. Vi havde ikke nogle sprintere på holdet, og jeg skulle derfor løbe 60 meter løb, ikke min stærkeste side. Jeg kom ind som nummer chok, og den følelse jeg stod med bagefter, af skuffelse og nederlag, var forfærdelig.

 

Interessen for fodbold og badminton er der stadig, men bliver ikke dyrket som før i tiden.  Jeg har netop gennem mit job på Kajakhotellet på Amager, påbegyndt at sejle i kajak en rigtig dejlig og befriende sport, også selvom jeg i den forbindelse altid har turister med ude i Christianshavns kanaler. Derudover har jeg taget kursus i kite-surfing og netop købt mit eget udstyr. Men er stadig på begynderniveau, og det er en sportsgren der kræver rigtig meget øvelse. Dog er man afhængig af vejret, så er ikke kun styret af hvordan mit eget skema giver plads til at surfe, men også hvornår vinden fortæller, at nu er muligheden der. Jeg nyder det ekstreme i det, at det ikke er helt ufarligt og gør at jeg konstant kan udfordre mig selv. I vinterhalvåret forsøger jeg at komme på skiferie så meget som muligt. Her kører jeg både ski og snowboard. Dog mest snowboard. Jeg nyder denne sportsgren, men ikke kun pga. farten og spændingen, men også hele miljøet omkring skiferie. Min primære idrætsaktivitet for tiden er power-walk og fitness. Forsøger at komme afsted et par gange om ugen.  

 

Min fremtid skal bestå af meget idræt. Skal i gang med at spille badminton igen, og kite-surfing har virkelig fundet min interesse. 2 sportsgrene jeg ved, at jeg stadig er i stand til at dyrke om 20 år.

 

Analyse af Aquarious

Analyse af filmen Aqualorius:

 

I filmen oplever vi hypoteser som bekræftes i de ledetråde vi ser i filme. I takt med den indledende tekst, får man som seer indtryk af at genren er drama. Her har vi allerede lagt os ind på et skema af drama og gys, grundet musikken, titlen og farverne bl.a.

 

Prototype-skemaet, er igen klart fremlagt af den indledende tekst. Vi ved derved, at vi befinder os på en skole i en svømmehal, og grundet seerens viden fra tidligere erfaringer af film, stå seeren som detektiv til opklaring af hvad der er sket med disse 2 børn på skolen for 20 år siden. Vi danner os derved og hele vejen igennem filmen nogle kausale relationer, dvs. vi udfylder de tomme huller, netop fordi vi ser filmen aktivt, vi er en aktiv seer.

 

Vi får fremlagt et plot. I plottet danner man allerede nogle tanker og forsøg på at finde svar på hvorfor børnene forsvandt, derved kigger man frem i filmen, for at få filmen til at give en aktiv mening i forhold til ens egen fantasi også. Som barn vil man ikke tænke at monster findes ikke, barnet vil måske digte videre i retning af at der findes et monster. En voksen vil måske kigge mere realistisk på det.

 

I henhold til analyse af filmens stil, dvs. det filmtekniske. I dette henseende bruger filmen overordnet generelle virkemidler som musik, lys, lyd og kameravinkel.

 

Under vandet:

Lydsignal, klippet gør brug af en lyd, som skal foregive at være nogen der er under vandet, og lytter til drengen ovenover. Der er en asynkron lyd, både i form af stemmen og  den dystre baggrundsmusik. Samtidig oplever vi en effektlyd af et råb, (lyder det som).

 

Omklædningsrummet: 

Kameraføring, håndholdt kamera, virker som at være børn der kigger på drengen bliver drillet, kameraet flytter sig som øjne der kigger.

Billede: Først klip halvtotalt billede af drengen, dernæst nærbillede af drengen, har den effekt det bliver mere nært, men skaber en relation til ham, og han kunne være hovedpersonen.

Lyd, reallyd.

Lys, naturlys, lyset kommer fra vinduerne og er derfor lidt dunkelt.

 

Svømmehallen hvor læreren kommer tilbage til hallen og frem:

Klipning, der er her tale om kontinuitetsklipning, vi ved som seer hele tiden hvor vi er, kameraet følger drengen. Shot by shot klipning.

Lyd, spændingslyd, effektlyd i form af den forstærkende lyd fra monsteret, åndedræt, brummen og alle mulig andre lyde, dvs. foullys, mange skramle lyde.

Men samtidig asynkron lyd af noget underlægningsmusik som forstærker, at dette er en farlig scene.

Når drengen svømmer under vandet, er der brugt lys til at sætte fokus på drengen og ristene. Samtidig skifter lyd i skiftet fra vandoverfladen til undervandet. 

Point of view, man ser billedet fra drengen øjne. Samme effekt bruges i det shot hvor han svømmer tæt på risten, skal forestille af være noget inde bag risten der kigger ud på drengen.

Lyd, bærer præg af en lyd og et billedskifte som udløser et chok i takt med drengen bliver trukket ned. Igen lyden der dominerer effekten af scenen. 

 

Første studiedag på Vordingborg semi:-)

Annika og Maria er søde til at hjælpe