Skriveoplevelser fra skolen

Noget af det jeg husker bedst fra folkeskolen omkring mine skriveoplevelser, er friskrivning. Som barn har jeg altid haft en stor fantasi, som kom til udtryk i frivillige historieskrivning i hjemmet. Ikke noget der skulle afleveres i skolen, men blot var historier jeg havde lyst til at fortælle.
Derfor var jeg altid lettet når der skulle skrives fristile i skolen, det var ikke vanskeligt for mig, og jeg elskede det faktisk.

Det værste var, når jeg fik stillet en lukket opgave om at analysere på en tekst eller et billede, og langsomt forsvandt min skrivelyst faktisk. Måske havde det været bedre at der for mig, var blevet stillet flere opgaver omkring friskrivningen, for jeg blev langsomt kvalt i de krav der blev stillet. Jeg følte lidt man tog min kreativitet fra mig, at jeg skulle passe ind i nogle bestemte kasser.

Modulafslutning - dansk

ABSTRACT

Jeg har I denne opgave haft fokus på filmtekniske begreber i folkeskolen. Hvorfor arbejde med film? Hvor skal fokus være rettet hen i arbejdet med film?  Og hvilke kompetencer kommer der i spil hos den enkelte elev? Der er mange forskellige måder man kan arbejde med film på i danskfaget, men mulighederne for kreativitet både fra dansklæreren og eleverne, synes at være stor.

Men kreativitet er en ting, de faglige begreber en helt anden, og dem er det ligeså vigtig, at eleverne har kendskab til. Her tænkes på det filmtekniske omkring, lyd, lys, klipning, farver, musik osv. Jeg har I opgaven derfor præsenteret et færdigt undervisningsforløb i film og med særlig fokus på filmtekniske begreber. En vigtig faktor for mig som underviser er, at kunne præsentere det faglige materiale for eleverne, på en spændende og alsidig måde, hvorpå de får mulighed for at arbejde konkret med begreberne. Her tænkes på den bevidsthed eleverne skal lære at have, omkring filmtekniske virkemidler.

Derfor har jeg lavet en film med fokus på lyd og hvilke følelser lyd vækker til live, når man ser en film. Præcis for illustrativt at vise, lyd har en effekt på det filmen forsøger at udtrykke og fortælle seeren.

Rigtig god fornøjelse.

 

Anatomi

Kompetencer til forskellige undervisningssituationer - dette ud fra figur 1 s. 12 i bogen kompetencer i dansk

 

1. Hvordan kan få eleverne til at fremlægge uden at læse op:  Kritiske kompetencer i takt med at man skal kunne se bag om teksten. Hermeneutiske kompetencer, eleverne skal kunne leve sig ind i og bringe teksten til live. Æstetisk kompetence, fordybe sig i teksten og leve sig mentalt og kropsligt ind i tekstens rum. Empatiske kompetencer, at kunne leve sig ind i et andet menneskes følelse. Produktive kompetencer, at kunne udarbejde tekster ved brug af passende teknologier.

 

2. Hvilke elementer kan/skal man huske på når vi taler elevfremlæggelser: Produktive kompetencer, at kunne vurdere hvordan det man udtrykker, vil virke. Kritiske kompetencer i takt med at man skal kunne se bag om teksten. Hermeneutiske kompetencer, eleverne skal kunne leve sig ind i og bringe teksten til live. Æstetisk kompetence, fordybe sig i teksten og leve sig mentalt og kropsligt ind i tekstens rum. Empatiske kompetencer, at kunne leve sig ind i et andet menneskes følelse. Narrativ kompetencer, at kunne fortælle konstruktivt om andre mennesker på måder der giver mening.

 

3. Hvordan får man udskolingselever til at byde ind med personlig bud på oplæsning: Samarbejds- og netværkskompetencer, at være aktiv og positiv del af fællesskabet. Kritiske kompetencer i takt med at man skal kunne se bag om teksten. Hermeneutiske kompetencer, eleverne skal kunne leve sig ind i og bringe teksten til live. Æstetisk kompetence, at kunne stemme sindet, fordube sig og leve sig kropsligt og mentalt ind i en teksts rum. Empatiske kompetencer, at kunne se en situation fra flere sider.

Praktik på Rudolf Steiner

Et langt forløb er nu bragt til ende. Jeg var så heldig at være i praktik på Rudolf Steiner skolen, et forløb jeg er utrolig taknemmelig for at have taget del i. Vil overordnet sige at det har styrket mine kompetencer som lærer, i takt med de observationer jeg har gjort mig. Der er ingen tvivl om, at der er mange fordomme forbundet med en Steiner skole, og jeg havde da også mine. Men jeg blev langsomt mere og mere bevidst om, at deres pædagogik virker. Selvom man i starten følte man var kommet tilbage til den sorte skole, åbnede der sig pludselig en masse døre.

På seminariet snakker vi utrolig meget om klasseledelse, relationer, cooperative learning, underisningsdifferentiering osv. Ting vi som kommende lærer skal arbejde meget med, for at danne et sundt læringsrum for eleverne. Men på Rudolf Steiner så jeg, hvor lidt man faktisk bruger disse begreber, men hvor meget det er integreret i alle lærer. Det udgør en stor del af Waldofpædagogikken, at de daglige rutiner og gøremål er ens. Forholdet til hinanden både som lærer og elev er sat på forhånd. Eleverne er ikke i tvivl om deres roller.

Jeg så helt konkret effekten af fælles pædagogiske mål. Alle lærer er underlagt Waldofpædagogikken, de kender derfor helt præcis til deres daglig gøren og den overordnede proces for hele Steiner skole forløbet. Virkningen af fælles front, er tydeligt. Det virker.

Samtid så jeg også hvordan det kreative er med til at udvikle eleverne. De mangler måske nogle faglige begreber her og der, men de kommer hurtigt på i gymnasiet. Det kreative udvikler deres menneskelige kompetencer, og er med til at gøre dem hele mennesker, med tro på sig selv og hinanden. Eleverne har tid til at bevæge sig i skolen, hvilket bevirker, at de timer hvor de skal koncentrere sig og være rolige, jamen så er de det. Både  takt med at de har forbrændt energi i løbet af dagen, men også i takt med den respekt de har for hinanden og læreren.

Det var svært at skulle til eksamen i dette forløb, fordi vores opgave også skulle give plads til en del omkring Waldofpædagogikken. Samtidig syntes vi det var svært at finde frem til, hvordan denne opgave egentlig skulle løses og hvad der blev forventet af os til eksamen. Men det virkede også til, at eksaminator selv var lidt i tvivl fordi det var første gang. Vi er vist alle blevet mere kloge på det her til næste år. Men ikke desto mindre, blev det en 10'er til eksamen, hvilket vi var meget tilfredse med.

Idræt - hammerkast og trespring

Dansk - præsentation til praktik