Noget af det jeg husker bedst fra folkeskolen omkring mine skriveoplevelser, er friskrivning. Som barn har jeg altid haft en stor fantasi, som kom til udtryk i frivillige historieskrivning i hjemmet. Ikke noget der skulle afleveres i skolen, men blot var historier jeg havde lyst til at fortælle.
Derfor var jeg altid lettet når der skulle skrives fristile i skolen, det var ikke vanskeligt for mig, og jeg elskede det faktisk.
Det værste var, når jeg fik stillet en lukket opgave om at analysere på en tekst eller et billede, og langsomt forsvandt min skrivelyst faktisk. Måske havde det været bedre at der for mig, var blevet stillet flere opgaver omkring friskrivningen, for jeg blev langsomt kvalt i de krav der blev stillet. Jeg følte lidt man tog min kreativitet fra mig, at jeg skulle passe ind i nogle bestemte kasser.